Når du tegner en forsikring – uanset om det er til bilen, boligen eller rejserne – står du næsten altid over for valget af selvrisiko. Det er den del af skaden, du selv skal betale, før forsikringsselskabet dækker resten. Valget af selvrisiko har stor betydning for både din månedlige præmie og din økonomiske tryghed, hvis uheldet er ude. Men hvordan finder du det niveau, der passer bedst til din økonomi og dit temperament?

Hvad betyder selvrisiko egentlig?

Selvrisikoen er det beløb, du selv betaler, når du anmelder en skade. Har du for eksempel en bilforsikring med en selvrisiko på 3.000 kroner, og du får en skade, der koster 10.000 kroner at udbedre, betaler du selv de første 3.000 kroner, mens forsikringsselskabet dækker resten.

Formålet med selvrisikoen er at fordele risikoen mellem dig og forsikringsselskabet. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver din forsikringspræmie – og omvendt. Det er altså en balance mellem at betale lidt mere hver måned eller tage en større regning, hvis uheldet sker.

Fordele og ulemper ved høj selvrisiko

En høj selvrisiko kan være en god idé, hvis du sjældent anmelder skader og har en økonomi, der kan klare en uforudset udgift. Det kan give dig en lavere præmie og dermed spare dig penge på længere sigt.

Fordele:

• Lavere månedlige eller årlige forsikringsudgifter.
• Mindre risiko for at anmelde småskader, hvilket kan holde din forsikringshistorik ren.
• God løsning for dig, der har en solid opsparing og kan håndtere uforudsete udgifter.

Ulemper:

• Du skal selv kunne betale et større beløb, hvis skaden sker.
• Risikoen for, at du undlader at anmelde en skade, fordi det ikke kan betale sig.
• Kan give økonomisk pres, hvis flere skader sker på kort tid.

Hvornår giver lav selvrisiko mening?

En lav selvrisiko betyder, at du betaler mere i præmie, men slipper billigere, når du får en skade. Det kan være en fordel, hvis du ønsker økonomisk forudsigelighed og ikke har en stor buffer til uforudsete udgifter.

Lav selvrisiko passer typisk til dig, der:

• Har en stram økonomi og ikke ønsker store engangsudgifter.
• Har børn, bil eller bolig, hvor risikoen for småskader er høj.
• Vægter tryghed og stabilitet højere end at spare på præmien.

Det kan også være en god løsning for unge eller nyetablerede, der endnu ikke har opbygget en økonomisk buffer.

Sådan finder du det rette niveau

At vælge den rigtige selvrisiko handler om at kende din egen økonomi og risikovillighed. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe dig på vej:

1. Lav et realistisk budget. Hvor meget kan du betale, hvis du pludselig får en skade?
2. Tænk på din skadehistorik. Har du sjældent haft skader, kan en højere selvrisiko give mening.
3. Sammenlign præmier. Forskellen mellem høj og lav selvrisiko kan variere meget fra selskab til selskab.
4. Overvej forsikringstype. På nogle forsikringer – som rejse- eller elektronikforsikringer – kan det give mening med lav selvrisiko, mens du på bil- eller husforsikringer måske kan vælge en højere.
5. Tænk langsigtet. En lavere præmie kan virke attraktiv, men husk, at én stor skade kan udligne flere års besparelser.

Et konkret eksempel

Forestil dig, at du kan vælge mellem to bilforsikringer:

• Selvrisiko 2.000 kr. – årlig præmie: 6.000 kr.
• Selvrisiko 5.000 kr. – årlig præmie: 4.800 kr.

Her sparer du 1.200 kr. om året ved at vælge den højere selvrisiko. Men får du en skade hvert andet år, vil du samlet set betale mere, end du sparer. Har du derimod sjældent skader, kan det være en fornuftig beslutning.

Husk at revurdere løbende

Din økonomi og livssituation ændrer sig over tid – og det bør din forsikringsdækning også gøre. Har du fået bedre økonomi, kan du måske hæve selvrisikoen og spare på præmien. Omvendt kan det være klogt at sænke den, hvis du står i en periode med mindre økonomisk råderum.

Det kan betale sig at gennemgå dine forsikringer én gang om året og justere, så de passer til din aktuelle situation.

Læs også:

Direkte og indirekte skatter – hvad er forskellen, og hvordan opkræves de?

Penge

Direkte og indirekte skatter er grundlæggende for finansieringen af vores velfærd, men de fungerer på vidt forskellige måder. Få styr på, hvad der adskiller dem, hvordan de opkræves, og hvorfor begge typer spiller en vigtig rolle i skattesystemet.

Økonomi med omtanke: Foren ansvarlighed og bæredygtighed

Penge

Lær, hvordan du kan kombinere økonomisk ansvarlighed med bæredygtige valg i hverdagen. Artiklen guider dig til at tænke langsigtet, investere med omtanke og skabe balance mellem forbrug, samvittighed og fremtid.

Selvrisiko: Vælg det niveau, der passer til din økonomi

Penge

Når du vælger selvrisiko på din forsikring, handler det om at finde det niveau, der passer til både din økonomi og din risikovillighed. Læs hvordan du vurderer fordele og ulemper ved høj og lav selvrisiko – og hvordan du finder det rette kompromis.

Undgå at låne for meget: Sådan fastsætter du realistiske grænser

Penge

Det kan virke fristende at låne, når drømmene kalder – men uden realistiske grænser kan gælden vokse sig uoverskuelig. Få konkrete råd til, hvordan du vurderer din økonomi, beregner din gældsevne og sætter sunde rammer for dine lån.

Den bedste selvrisiko er den, du kan sove roligt med

Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvilken selvrisiko der er bedst. Det afhænger af din økonomi, din risikovillighed og din hverdag. Det vigtigste er, at du vælger et niveau, hvor du både kan betale præmien uden at mærke det for meget – og samtidig kan håndtere en skade, hvis uheldet er ude.

En god tommelfingerregel er, at selvrisikoen skal være høj nok til at give mening økonomisk, men lav nok til, at du ikke mister nattesøvnen over den.